På fredag åbner dørene til eCarExpo. Inde i Bella Center står 24 bilmærker klar med 75 eldrevne biler, og foran messecentret holder 70 biler fordelt på 38 modeller klar til publikums prøvekørsel.
En stor udstilling med elbiler og opladning, et spændende sceneprogram med nyttig viden og prøveture ad libitum til publikum. Det er det velkørende koncept for elbilmessen eCarExpo, som finder sted i Bella Center 27.-29. oktober.
Hele 70 eldrevne biler fordelt på 38 modeller vil holde på rad og række – opladet og klar til at blive prøvekørt af publikum – i det, som elbilmessen kalder eDriveExpo.
”Det smarte ved eDriveExpo er, at man på én og samme dag kan prøvekøre forskellige elbiler og danne sig et indtryk af, hvad man egentlig har behov for, ligesom man selvfølgelig kan sammenligne specifikke biler, man har i kikkerten. Alt sammen noget, der er langt mere tidskrævende, hvis man skal køre fra bilforhandler til bilforhandler for at gøre det,” siger Camilla Messer Thomsen, landechef for eCarExpo Danmark.
F.eks. kan man prøvekøre både den opgraderede Tesla Model 3 og den nye BYD Seal, hvor sidstnævnte endda har danmarkspremiere på eCarExpo. Det samme har elbilen 001, som det nye elbilmærke Zeekr tilbyder de besøgende at prøvekøre.
Blandt alle de spændende elbiler til prøvekørsel vil mange forventeligt være nysgerrige på at sætte sig bag rattet i Fisker Ocean eller den lynhurtige MG4 Xpower. Og vil man gå i de danske motorjournalister i bedene, er der også mulighed for det. Man kan nemlig også prøvekøre tre af de elbiler, som er i finalefeltet til at blive Årets Bil 2024. Det gælder XPENG G9, Hyundai Kona Electric og BYD Dolphin.
Her er alle de bilmodeller, du kan prøvekøre på eCarExpo i København den 27.-30. oktober:
Aiways U5
Aiways U6
Audi Q4 e-tron
Audi Q4 e-tron Sportback
Audi Q8 e-tron
BYD Atto 3
BYD Dolphin
BYD Seal
Cupra Born
Fisker Ocean
Ford Mustang Mach-E
Ford Kuga
Hyundai Ioniq 5
Hyundai Ioniq 6
Hyundai Kona Electric
Kia Niro EV
Kia EV6 GT-line
Mazda MX-30
Mercedes EQA
Mercedes EQB
Mercedes EQE SUV
MG Marvel R
MG4
Nissan Ariya
Polestar 2
Renault Megane E-Tech
Skoda Enyaq Coupé
Skoda Enyaq
Tesla Model 3
Tesla Model Y
Toyota bZ4X
Volkswagen ID.3
Volkswagen ID.4
Volkswagen ID.5
Volkswagen ID.Buzz
Xpeng P7
Xpeng G9
Zeekr 001
Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.