Michael B. mistede sit levegrundlag, da politiet tog kørekortet fra ham. Nu er landsretten dog kommet chaufføren til undsætning.
Politiet kan tage fejl. Det er gået udover chaufføren Michael B. der skulle hele vejen til Vestre Landsret for at få sit kørekort igen.
Det skriver advokaten Jacob Forman, som har ført sagen, på Building-Supply.dk.
For 2,5 år siden tog politiet Michael B.’s kørekort i forbindelse med en vejsidekontrol. Men på grund af teknisk uvidenhed hos politiet har han nu fået det igen.
Politiet påstod, at driftsbremsen på traileren til lastbilen, som Michael B. kørte, ikke virkede. Styrledningen på sættevognen ikke var monteret, lød det fra politiets teknikere.
LÆS OGSÅ: Efter en måned med nyt forbud: 3.000 bilister har allerede fået bøder
Ordensmagten vidste dog ikke, at trailerens bremser er elektronisk styret. Af samme grund skal de slet ikke virke på samme måde, som politiet hævder.
Det kostede først Michael B. kørekortet i byretten. For at få det igen måtte han anke hele vejen til Vestre Landsret og få uvildige eksperter i bremser til at se på sagen.
Omvendt førte det til frikendelse og et nederlag til politiet, hvis vidensniveau Jacob Forman nu sætter alvorligt spørgsmålstegn ved.
En der dog ikke er i tvivl, om at han ikke længere må køre bil, er en 63-årig Mercedes-ejer. Sidste år blev han nemlig taget i at køre alt for hurtigt i en 60-zone.
Udover bilen, der selvom den har et par år på bagen er lige under 500.000 kr. værd, koster turen også manden en del mere. Læs mere om det her.