Blot dage efter at bilforhandlerne har peget på de mest utroværdige bilmærker, er bilisterne nu klar med deres syn på sagen.
Det er bare dage siden, at vi her på Boosted kunne fortælle, hvad bilforhandlerne egentlig synes om de bilmærker, de selv lever af.
I hvert fald når det kommer til troværdighed. Og det er ikke rar læsning. Især ikke for Ford-toppen. Læs mere om det her.
Og nu er forbruger-analyseorganet J.D Power klar med bilforhandleres kunders mening. Altså bilisterne.
Hvert år måler J.D Power på de amerikanske bilisternes tilfredshed med bilmærkerne. I år trækker et bredere udbud af biler og moderate priser generelt tilfredsheden op.
LÆS OGSÅ: Kongelige bil søger nyt hjem – Dronning Magrethe var første ejer
– Et større udbud af biler betyder også, at færre bilister betaler en kunstigt høj pris, som forhandlerne forsøger at presse igennem, siger J.D Powers vicedirektør Chris Sutton.
Ser man på de seneste tre år, synes færre bilkøbere dog, at prisen på nye biler er fair. Alligevel klarer et premiummærke som Porsche sig godt.
Faktisk ligger det tyske mærke helt i top, når det kommer til bilisternes tilfredshed. Bilisterne tildeler mærket fra Zuffenhausen en samlet score på 840 ud af 1.000.
I bunden står det straks værre til for Audi, der kun ‘overgås’ af bundproppen Genesis. Hyundais premiummærke.
PÅ markedet for mere almindelige biler ligger General Motors-mærket Buick i top. Mens henholdsvis Toyota, Honda og Kia skraber bunden.