Der bliver flere og flere af dem på vejene, og nu kan elbil-ejerne glæde sig over, at de mindre udgifter til ‘brændstof’ betyder et større kørselsfradrag.
Pendler man i en elbil, kan man hente lidt mere af omkostningerne til at holde bilen kørende ind på kørselsfradraget.
I hvert fald næste år. Det er ganske enkelt billigere at køre i en elbil fremfor diesel- eller benzinbil.
Det skriver Finans.
Over for mediet påpeger FDM dog, at ingen bilister skal forvente voldsomme stigninger i kørselsfradraget eller i udbetalingen af kørepenge – den såkaldte kørselsgodtkørsel til folk der bruger egen bil i forbindelse med arbejdet.
LÆS OGSÅ: Kinamærke nedjusterer markant – kan ikke bygge 80.000 biler
Lige nu er normalfradraget 2,13 kr. pr. kilometer. Fordi Skatterådet, der styrer den slags, tager udgangspunkt i en ny benzinbil der kører 19 km/l. Benzinkoster i snit, siger Skatterådet, 15,87 kr. literen.
I en elbil vil den samme distance typisk koste 3 til 4 kilowatt-timer i forbruger. En kilowatt-time koster godt 2,5 kr. Altså en udgift på omkring 7,5 til 10 kr., skriver Finans.
Folk med elbiler bliver altså ikke rige, men de kan holde lidt mere af udgiften hjemme, alene på det de må trække fra. Også næste år.