Bilisterne burde efterhånden have lært det. Alligevel kan politiet gang på gang møde op med ild i bødeblokkene.
12 bilister står til både et klip og en bøde for at have kørt og talt i håndholdt mobil. Yderligere syv kan se frem til det samme for at have kørt fremfor rødt.
Yderligere syv bilister skal hver aflevere 1.500 kr. til statskassen for ikke at have haft sele på.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
I alt blev det til 35 sigtelser for overtrædelser af færdselsloven, da Østjyllands Politi fredag eftermiddag kontrollerede trafikken i det vestlige Aarhus.
LÆS OGSÅ: Jonas er én af dem – i dag skal bilister betale ny afgift
Fredagens sigtelser fordeler sig således:
• 7 x manglende sikkerhedssele
• 12 x mobiltelefon (klip)
• 1 x manglende styrthjelm
• 3 x sager vedr. registreringsbekendtgørelse
• 1 x standsning og parkering
• 1 x manglende lejekontrakt ved udlejning
• 7 x fuld stop (klip)
• 2 x cyklist på fortov
• 1 x narkokørsel
• 1 x kørekort ej medbragt
• 1 x uberettiget brug af havariblink
Og det er bestemt ikke første gang, at en politikontrol i det vestlige Aarhus bidrager mere end pænt til statskassen. Hvert år kan politiet stille sig op med bødeblokken, og så ellers bare se til mens bilisterne i det vestlige Aarhus bryder loven.
Alene en septemberdag i 2019 blev det i løbet af et par eftermiddagstimer til hele 261 fartbøder og 33 klip i bydelen. Men selv i år har den foruden kontrollen i fredags allerede været gal flere gange.
En razzia på det selv samme veje betød tilbage i september i år, at 43 bilister fik alt fra bøde til klip. Læs mere om det her.