Overraskende mange danske bilister kan ikke hitte ud af skiltet, viser en opgørelse.
Indrømmet, det kan være svært med de forskellige færdselstavler. For der er mange af dem. Og der kommer hele tiden nye til.
Ifølge FDM var der alene i 2016 cirka 300 færdselstavler i Danmark. Og bare året før var der kommet 17 nye til.
Så det er svært at holde styr på. Alligevel er det overraskende, at hver fjerde dansker må melde pas på en ellers simpel færdselstavle. Eller som det i dette tilfælde korrekt skal benævnes – en oplysningtavle.
Helt konkret volder oplysningstavlen ‘E37’ mange danskere problemer. Der viser en opgørelse som Samvirke tidligere har lavet på baggrund af en quiz.
LÆS OGSÅ: Mand anholdt – nærmede sig vanvidskørsel… i gaffeltruck
For mens 75 procent af danskerne godt kan finde ud af, at man ved mødet med oplysningstavle E37 – det såkaldte krybespor – skal holde en angiven minimumhastighed, svarer resten forkert, når de bliver spurgt.
Modsat de blå firekantede skilte, der angiver en anbefalet hastighed, betyder tavlen her, at bilister skal køre eksempelvis 80 km/t i venstre spor.
Kan man ikke det, skal man trække ind til højre. Men det volder altså en del danskere problemer.