Han har vundet alt, hvad der er at vinde. Og det endda hele 9 gange. Altså på motorcykel i MotoGP. Nu skal Valentino Rossi køre Le Mans for BMW.
Valentino Rossi har foretaget noget af et karrierespring, efter den 9-dobbelte MotoGP-vinder trak sig fra løbsserien og motorcykler.
Nu skal han som den første Moto GP-vinder nogensinde køre med i verdens hårdeste 24 timers-løb. Det på Circuit de la Sarthe i Le Mans, Frankrig. Også bare kendt som Le Mans.
Det er holdet WRT, der med fabriksstøtte fra BMW giver Valentino Rossi et sæde i en BMW M4 GT3 under hele World Endurance Championship-sæsonen næste år. Og dermed altså også under løbet på Le Mans.
Det oplyser Le Mans-organisationen i en pressemeddelse.
LÆS OGSÅ: Over 1.000 danske bilister ramt af uhyggeligt tyveri
Det er dog ikke en helt ukendt BMW, Rossi sætter sig ned i den kommende sæson. Den hurtige italiener med tilnavnet “The Doctor” har allerede kørt bilen rundt på diverse racerbaner i år.
– Jeg er meget spændt på at køre med i WEC. At deltage i et verdensmesterskab – der ikke kun køres i Europa men igen i hele verden – er det næste skridt i min karriere.
– Jeg kender allerede bilen. Men formatet med tre kører på forskellige niveauer er helt nyt for mig. Samlet set tror jeg dog på, at vi meget konkurrencedygtige, lyder det fra Rossi.
Første løb på WEC’s 2024-kalender skal køres over 1.812 kilometer på Losail International Circuit i Qatar. Det er først i juni og med det fjerde løb på kalenderen, at løbsserien når det berømte løb i Frankrig.