Annonce:

PostNord vil ikke tvinge ansatte til at bringe Tesla-nummerplader ud

Teslas massive problemer i Sverige er endnu ikke løst. Og nu siger PostNord, at man ikke vil tvinge ansatte til at bringe nummerplader ud til mærket.

Annonce:

Siden oktober har mere end 100 af Teslas mekanikere i Sverige strejket for at få mærket til at indgå overenskomst på svenske vilkår.

Men det vil Tesla under ingen omstændigheder være med til. Og siden har strejken kun spredt sig til flere dele af det svenske samfund. Altså i sympati med mekanikerne.

Også hos den svenske del af PostNord er man havnet i konflikten. Det betyder, at Tesla ikke har kunnet få nummerplader rundt til sine forhandlere rundt om i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og nu skriver postfirmaets ledelse i en pressemeddelse, at man ikke vil tvinge medarbejderne til at udlevere nummerplader til Tesla.

LÆS OGSÅ: Nu skal bilisterne vænne sig til nyt forbud i trafikken

Norrköping Tingsret, der svarer til en dansk byret, har ellers for nylig afgjort, at Tesla godt må hente nummerplader hos producenten af svenske nummerplader Scandinavian Motorcenter. Noget firmaet ellers fik et forbud af de svenske myndigheder hos Transportstyrelsen.


– PostNords holdning i en konflikt, som vi som udgangspunkt står uden for, har været, at strejkeretten er grundlovsbeskyttet og derfor gælder over distributionspligten i postloven, skriver Postnord i en pressemeddelelse som Aftonbladet referer.

Tilbage i november sagde fagforeningen IF Metall, som ligger i konflikt med Tesla i Sverige, at man har råd til at strejke i 500 år, hvis det skulle blive nødvendigt.

Strejken betyder også, at mærket ikke får vedligeholdt og repareret netværket af ladestandere i Sverige. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også