I elbilernes Paradis vil man nu også gå i sympatistrejke med de svenske Tesla-mekanikere, der vil have løn- og arbejdsvilkår under overenskomst. Strejken er allerede varslet i Danmark.
En række nordiske fagforeninger har fået en ny, fælles fjende i Tesla. Nu melddeler norske Fellesforbundet nemlig, at man vil boykotte bilmærket.
Det skriver de norske finansmedier E24 og Børsen.
Strejken i Sverige har nu varet i seks uger, og tirsdag spredte den sig til 3F Transport i Danmark.
I Norge fortæller Fellesforbundet, at man vil blokere for transport af Teslaer til Sverige, hvis ikke bilmærket får lavet en overenskomst-aftale med mekanikerne i Sverige inden 20. december.
LÆS OGSÅ: Nu skal bilisterne vænne sig til nyt forbud i trafikken
– I Norden er der bred enighed om betydningen af et godt organiseret arbejdsliv,
– Dette er et klart signal til Tesla om, at de ikke kan transportere svenske teslaer gennem Norge. Det vil i så fald blive mødt med aktioner.
– Og vi vil iværksætte de nødvendige tiltag for at få det til at virke, siger forbundslederen Fellesforbundet Jørn Eggum.
Eggum kalder desuden Tesla for et ‘fagforeningsfjendtligt’ firma. Omvendt har Teslas administerende direktør, Elon Musk, kaldt konflikten i Sverige for åndssvag og slået fast at ingen Tesla-ansat nogensinde kommer til at arbejde på overenskomst-vilkår.