Det er hverken nye lov, afgiftsstramninger eller en øget efterspørgsel blandt danske bilister der presser prisen. Alligevel blev olien allerede mandag i denne uge dyrere.
Der er igen udsigt til, at danske bilister skal betale mere for den samme mængde brændstof. Efter en længere periode med markante fald steg olieprisen nemlig mandag i denne uge.
Det er dog hverken afgiftsstramninger eller fordi danskerne kører flere kilometer. I stedet skyldte det seneste prishop sikkerhedssituationen til søs.
Flere rederier har allerede meddelt, at man indstiller sejladsen gennem Det Røde Hav, fordi man frygter for sikkerheden.
Det skriver Reuters.
LÆS OGSÅ: Audi fortyder – holder alligevel fast i forbrændingsmotoren
Ifølge amerikanerne er der affyret ‘adskillige projektiler’ mod et norsk-ejet skib. Hos norske Frontline frygter man da også for den stadigt eskalerende tendens.
Lars Barstad, administrerende direktør i norske Frontline, siger, at rederiet frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før et skib, der ingen relation har til krigen med Israel og terrorgruppen Hamas, vil blive angrebet.
Mandag steg prisen på europæisk olie fra 76,87 til 79,41 dollar pr. tønde. En stigning på 3,7 procent. Samtidig er prisen på gas steget. Og det samme er prisen på olien fra USA.