Annonce:

Ford kan stadig ikke finde en køber til ‘forladt’ bilfabrik

Samlebåndet stopper godt nok først næste år. Men herfra er stedets skæbne uvis. Ford kæmper tilsyneladende med at finde en køber.

Annonce:

Det kinesiske bilmærke Chery Automobile, der ejes af den kinesiske stat, sprang angiveligt fra en købsaftale med Ford i sidste øjeblik.

Dette skete sidste år, og Ford leder stadig efter en køber til mærkets fabrik i den tyske by Saarlouis, hvor man efter 2025 ikke længere vil bygge biler.

I øjeblikket er den eneste bil, Ford bygger på fabrikken, en Focus. Men produktionen af denne bil vil stoppe i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA, som Automotive News citerer, klamrer Ford sig lige nu til håbet om, at en ny investor, der allerede er en etableret aktør inden for bilindustrien, vil være interesseret i at overtage fabrikken.

LÆS OGSÅ: Rekordmange bilister bryder lov – koster 1.500 kr. og et klip i kørekortet

Denne investor skulle angiveligt være interesseret i at overtage fabrikken, når Ford har bygget den sidste Focus.


I 2017 investerede Ford 600 millioner euro i Saarlouis-fabrikken. Men det har altså ikke været nok til, at mærket vil kører fabrikken videre.

I 2021 forsøgte den danske Ford-importør i øvrigt at gå i rette med Boosted, fordi redaktionen skrev, at Ford allerede dengang forsøgte at sælge fabrikken i Saarlouis. Det har siden vist sig, at Boosted havde helt ret.

Men skulle det ske, at Ford ikke har solgt fabrikken, når den sidste Focus er bygget, vil det bestemt ikke være første gang, et bilmærke dropper en hel fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Mærker som Peugeot, Alfa Romeo og Ferrari byggede fx biler på den samme fabrik i Italien, som lukkede helt ned i 2011. Siden er området forvandlet til en sand bilkirkegård. Du kan læse mere om det her.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også