En undersøgelse viser, at bilister i stor stil bruger midlertidige eller manipulerede nummerplader til at komme uden om fartbøder.
Ja, en fartbøde er træls. Men med mindre der er sket en fejl fra politiet side, skal den skal altså betales. Og det er det bestemt ikke alle, der har lige stor lyst eller vilje til.
En ny kortlægning fra USA afslører, at disse bilister forsøger sig med diverse kreative krumspring for at komme uden om fartbøderne.
Dog ikke så meget efter fælden er klappet. Faktisk snyder mange mens det ‘dyre’ foto bliver taget. Det viser en opgørelse fra myndighederne i New York.
Det skriver bystyret i New York i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Elbiler får ikke mere end 30 procent af markedet siger Toyota-chef
I hele 22 procent af alle tilfælde, hvor en bilist blev blitzet af en fotofælde, måtte det ellers fældende bevis kasseres, fordi nummerpladen ikke kunne aflæses.
327.714 af gangene måtte politiet droppe fartbøden, fordi nummerpladen var tildækket. I yderligere 748.468 tilfælde var nummerpladen enten midlertidig eller manipuleret i sådan en grad, at den ikke kunne tydes.
Det betyder ifølge myndighederne, at bilisterne har snydt sig uden om mere end én million fartbøder. Noget der løber op i 108 millioner dollar svarende til 739 millioner danske kroner.
Det er dog ikke kun amerikanerne der har problemer med bilister, der mere eller mindre kreativt forsøger at køre fra en fartbøde.
Nummerplade-manipulering er også et fænomen her i Europa. Det selvom bilisterne risikerer op til 11.000 kroner i bøde og at deres biler bliver beslaglagt. Læs mere om det her.