Selvom elbilerne hjælpes godt på veje af lave afgifter, er det ikke alle udgifter, ejeren kan springe let hen over, siger værkstedskæde.
Fra politisk hold ser man gerne, at der kører en million elektrificerede biler på de danske veje i 2030. Af samme grund holdes rene elbiler under 436.000 kroner helt fri for registreringsafgift.
Mens den periodiske afgift er absolut minimal. Men det er ikke alle steder, at de danske elbil-ejere slipper let.
Det skriver den Michelin-ejede kæde Euromaster i en pressemeddelelse.
Helt konkret har Euromaster set på den udgift, som folk i elbiler har til vinterdæk. Også når man sammenligner med det fossildrevne alternativ.
LÆS OGSÅ: Elbiler får ikke mere end 30 procent af markedet siger Toyota-chef
Sammenligningen er baseret på, at elbil-ejerne har to sæt dæk. Et til hvert halvår. Sommer- og vinterhjul så at sige. Det viser tal fra brancheforeningen Dækbranchen, at godt 75 procent af de danske bilister allerede har.
Alligevel bliver særligt elbil-ejerne overrasket over udgiften til dæk. Især førstegangsejere af elbiler kan have svært ved at sluge udgiften.
Ifølge Thomas Harbo, der er direktør, er dæk til elbiler mellem 75 og 100 procent dyrere, når man skifter fra diesel- eller benzinbil.
– Vores regnestykker viser en stor prisforskel på at udstyre en Tesla Model Y og en VW Passat med nye vinterdæk. Den er nemt på mere end 9.000 kr. afhængig af dæk- og fælgvalg.
– Det skyldes, at elbiler ofte kommer med store hjuldimensioner fra fabrikken, og det øger prisen for at have både sommer- og vinterhjul, siger Thomas Harbo.
Euromaster har desuden set på udgifterne til dæk monteret på en Tesla Model 3 og en Peugeot 2008. Også her er forskellen markant. Godt 9.000 kroner lyder det.
At elbiler også ofte slidere hårdere på dækkene, fordi bilerne vejer mere end deres fossil-søskende, kommer bag på mange danskere, mener direktøren.
– Det kommer bag på mange ejere af elbiler, at deres udgifter til dæk stiger på det niveau, der reelt er tale om.
– Som vores beregninger illustrerer, ligger der en væsentlig merudgift i både anskaffelse og drift.
– Det medfører bl.a, at vi har mange kunder, der begynder at interessere sig for helårsdæk eller budgetdæk, der ikke nødvendigvis har samme vejgreb og holdbarhed, men her-og-nu kan reducere omkostninger.
Dyrere dæk til elbil ændrer dog ikke på, at det i 2024 bliver billigere at køre bil på de danske veje. Faktisk er der flere tusinde kroner at spare bare i forhold til sidste år, mener FDM. Læs mere om det her.