At det danske vejr ikke ligefrem er asfaltvenligt, kan i den grad aflæses på antallet af anmeldelser om huller i vejene. Faktisk er anmeldelserne fordoblet, viser en ny opgørelse.
Du er ikke helt forkert på den, hvis du som bilist oplever, at der er flere huller end før i vejene rundt omkring.
For meget tyder på, at det er tilfældet. Siden 2021 er antallet af henvendelser til Vejdirektoratet om huller i kørebanen nemlig fordoblet fra 581 anmeldelser i 2021 til 1039 anmeldelser i 2023.
Og alene i januar i år var der en stigning i antallet af anmeldelser på næsten 60 procent i forhold til samme måned sidste år.
Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
LÆS OGSÅ: Solgte konfiskeret Audi – nu er han ‘pisse skuffet’
Selvom huller i vejene er irriterende med de hårde bump og voldsomme ryk i rattet, de kan give, mener Troels Meier, der er direktør i Autoparts24, at det er noget, danskerne nok må vænne sig til.
– Selvom der kan være en række praktiske udfordringer, så bliver der arbejdet hårdt på at få lukket de mange huller i vejene.
– Men de er nødt til at kende placeringen på hullerne, og derfor er det en stor hjælp, når de bliver indberettet på de forskellige ‘giv et praj-ordninger’, lyder det fra Troels Meier.
Sådan en er der eksempelvis i en af Danmarks største byer. Men her har man allerede givet op over for hullerne i vejene. I hvert fald deres tempo.
Lappeløsningerne kan nemlig ikke lægges ned i hullerne med samme hastighed, som nye huller opstår. Læs mere om det her.
De ti veje med flest indberetninger om huller i kørebanen*
- Potterhusvej, Aabenraa (25)
- Svendborgvej, Faaborg (22)
- Sundbrovej, Svendborg (17)
- Skolekrogen, Værløse (17)
- Petersmindevej, Kolding (16)
- Sønderjyske Motorvej (16)
- Volderslevvej, Odense S (15)
- Sundsvej, Herning (15)
- Slåenvej, Kolding (14)
- Jægersborgvej, Lyngby, Gentofte (14), Reventlowsvej, Faaborg (14)
* Anmeldelser gælder kun til de statsveje, der er drevet af Vejdirektoratet. **Det samme hul kan godt være indberettet flere gange. ***Tallene dækker over perioden 1.1 2021 til 26.01 2024.