De har allerede skabt stor debat, er blevet tilladt og så gjort forbudt igen og nu har en folkemængde tilsyneladende fået nok af de selvkørende biler i San Fransisco.
Google-tjenesten Waymo har en flåde af selvkørende Jaguar-modeller rundt om i USA. Men det er ikke alle indbyggere, der synes lige godt om disse biler.
Lørdag aften udviklede det sig til, at en gruppe demonstranter smadrede netop en Waymo-ejet Jaguar i San Francisco.
Her har man haft så mange problemer med selvkørende biler, at det General Motors-ejede projekt “Cruise” er blevet forbudt i byen, ganske kort efter at firmaet ellers fik tilladelse til at køre føreløst rundt i byen på alle ugens dage.
– Waymo-køretøjet blev omringet og sprøjtet med graffiti, vinduerne blev knust, og fyrværkeri satte bilen i brand indefra, hvilket i sidste ende medførte, at hele bilen stod i brand, skriver det lokale brandvæsen på det sociale medie “X”.
LÆS OGSÅ: Haas-kører benægter kontraktforlængelse
Det vides endnu ikke, hvorfor gruppen af demonstranter angreb bilen med fyrværkeri, et skateboard og graffiti.
Men det er ikke første gang, de selvkørende biler skaber en ophedet debat. I oktober sidste år kørte en selvkørende “Cruise”-bil en fodgænger ned. Læs mere om det her.