Annonce:

Fisker indfører livstidsbegrænsning i elbiler

Det er kun et spørgmål om software. Ikke desto mindre er det Fisker, der bestemmer, hvor mange gange launch control kan bruges.

Annonce:

Sidste år lykkedes det for Fisker Inc., som har danske Henrik Fisker i spidsen, at bygge mærkets bil nummer 10.000.

Det er dog langt under målet. Et mål, der faktisk er blevet nedjusteret adskillige gange. Men Fiskers første model, Ocean, er her – og det med en hel del finurligheder.

Blandt andet en spøjs begrænsning. Det er dog hverken tophastighed eller antallet af ejere, Fisker synes, de skal bestemme over.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nej, det drejer sig om antallet af gange de samme ejere kan bruge launch control-funktionen. Bilen kan i lighed med så mange andre elbiler på vejene i dag komme flyvende afsted.

LÆS OGSÅ: Nu afskaffes gammel del af køreprøver i Danmark

Men lige i Fiskers tilfælde er funktionen yderst begrænset. Faktisk har Fisker programmeret den til kun at virke 500 gange over hele bilens levetid.


Det fortæller blandt andre YouTuber Marques Brownlee, som følges af mere end 19 millioner mennesker, om i sin test af Fisker Ocean. En bil, han i øvrigt kalder den “værste han nogensinde har prøvet”.

Fisker indfører livstidsbegræsning i elbiler
Screendump: Youtube.com/ Auto Focus

Hos Fisker undskylder man sig med, at Ocean ikke er testet med en belastning på mere end 500 ganges brug af launch control. Og at det derfor er et ‘konservativt estimat’ af, hvad bilen kan holde til.

Det skriver Carscoops.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

De seneste dage har Fisker Inc. ellers haft alt muligt andet at bekymre sig om. Senest er det kommet frem, at firmaets aktie nu er så dårlig, at mærket risikerer at ryge af børshandlen.

Og kort før det kom det frem, at de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder nu vil have 4.000 eksemplarer af Ocean undersøgt for en kritisk fejl. Læs mere om det her.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også