Annonce:

Tilbagekalder 105.000 biler – bremsepedalen kan falde af

Faktisk er der hele to tilbagekaldelser, som Mercedes skal ud i. Samlet set er det over 105.000 biler, der skal på værksted.

Mercedes har problemer med flere SUV’er. Og nu er det blevet så alvorligt, at der er udstedt tilbagekaldelser på både GLE- og GLS-modeller i USA.

For det første er der problemer med softwaren i en lang række gearkasser på både GLE- og GLS-modeller bygget mellem 2020 og 2024.

Mercedes siger, at mærket blev klar over problemet allerede i marts 2022. Men at der ikke er sket noget før nu, fordi årsagen til problemet viste sig svær at spore.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Den mener mærket dog at have fundet nu. Nemlig en problematisk software i styringen af mærkets ni-trins gearkasse. Det er dog kun i modeller med sekscylindrede motorer og ni-trins gearkasser.

Det skriver Carscoops.

Alligevel tager Mercedes ingen chancer og tilbagekalder i alt 105.071 biler, der kan have den problematiske software i gearkassen.

Når det så er sagt, er der også problemer med pedalerne. Ja, pedalerne. De risikerer nemlig at falde af i GLE’eren.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Ganske vist ikke i så stort et antal. Faktisk mener Mercedes, at det ‘kun’ drejer sig om 466. Men i disse biler kan svejsningen være for svag, hvilket betyder, at både bremsepedalen og speederen risikerer at falde af.

Mercedes siger dog samtidig, at man ikke har hørt om nogen GLE-ejere med netop det problem. Men på værksted skal bilerne altså. Tilbagekaldelserne begynder den 16. april.

Mere efter annoncerne:
Mere herunder:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Annonce:

Husk det nu!

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler