Tesla har efter en hidtil uset dominans på det danske bilmarked i 2023 igen fået konkurrence. Det viser en ny opgørelse.
Tesla sad måske ikke på hele det danske bilmarked sidste år, men den amerikanske elbilproducent var eksempelvis langt foran Volkswagen.
I 12 år i træk var Wolfsburg-mærket ellers danskernes foretrukne. Men nu har nye spillere meldt sig på markedet.
Det skriver Finans, som henviser til en opgørelse fra Bilbasen.
Her kan man nemlig se, at Tesla tydeligt taber terræn. I de første måneder af 2023 sad Tesla på 34 procent af markedet for brugte elbiler, men det er nu skrumpet ind til 19 procent.
LÆS OGSÅ: Josefine skylder 63.000 kroner for en glemt bil
En af årsagerne skal findes hos Teslas konkurrenter. Blandt andet har VAG-gruppen sendt faceliftede udgaver af søsterbilerne Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq på gaden.
Og det ses på salgstallene. I februar i år lå Skoda Enyaq således på niveau med Tesla Model Y i popularitet blandt danske bilkøbere.
At konkurrenterne har fået mere fart på og bedre fat i elbilmarkedet kan på flere måder være rigtig skidt nyt for Tesla.
Blandt andet fordi forhandlerne efter flere nedskæringer i prisen på mærkets modeller holder kraftigt igen med investeringer.
På den anden side mener et mærke som Toyota, at der slet ikke er noget marked for brugte elbiler. Læs mere om hvordan det hænger sammen her.