Den Semler-ejede abonnementtjeneste på biler Dribe har indgået sit første udenlandske samarbejde, kort efter et andet dansk bilfirma trækker sig fra hele udlandet.
Den Semler-ejede abonnementtjenesten på biler Dribe har eksisteret siden 2018. Og nu forsøger man sig med en tur til udlandet.
Helt konkret har den danske virksomhed fundet en franchisetager i Grækenland. Bilkoncernen Kosmocar.
Det oplyser partnerne i en pressemeddelse.
– Vi ser et betydeligt, uerkendt potentiale i Grækenland, hvor vi har en konkurrencefordel ved at have bygget en kraftfuld digital platform, der giver mulighed for effektiv administration af en omfattende flåde af køretøjer.
LÆS OGSÅ: Ny afgift rammer bilister 1. januar – minister er stolt
– Vi så straks et perfekt match i Kosmocar, lyder det fra direktør Jesper Hill-Kjærsgaard.
Fra Dribes side lyder det, at man håber, den græske aftale blot er første skridt ud på det udenlandske marked.
Man leder nemlig også efter franchiseaftaler i Storbritannien, Benelux-landene, Frankrig og Tyskland.
Udmeldingen kommer bare få dage efter, at et andet dansk bilfirma måtte meddele, at man trækker sig helt fra udlandet for at fokusere på forretningen i Danmark.
Delebils-tjenesten GreenMobility måtte sidste år erkende, at man ikke kunne drive forretning i hverken Sverige eller Tyskland. Og nu trækker man sig fra de resterende markeder i Europa. Læs mere om det her.