Næsen er blevet flået af bilen, men ellers ser den knaldrøde Ferrari overaskende intakt ud. Omend der nok skal et nyt forhjul og lidt ophæng til for at rette op på skaderne.
Tre personer kom til skade, da en Ferrari Enzo tilbage i marts forulykkede på en Autobahn-strækning kendt som A99 nær München.
Umiddelbart efter ulykken var det ikke klart, præcis hvorfor det skete. Men det ligger fast, at personen bag rattet mistede kontrollen med den 12-cylindrede superbil.
Ifølge tysk politi og brandvæsen fløj dele fra Ferrari efterfølgende i flere retninger. Og nogle af dem blev fundet så langt væk som 200 meter fra bilen.
De tyske myndigheder siger også, at vragdelene ramte andre biler. Og at tre personer derfor måtte tilses på et hospital efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Lille Mazda er nu Danmarks billigste elbil
Ferrarien har da også fået noget af et tryk. Hele venstre forhjul er blevet flået af. Det samme gælder umiddelbart for fronten.
I et tråd om ulykken på Ferrari Chat spekulerer brugerne ivrigt i, om bilen kan repareres, og hvad der i givet fald skal til.
Umiddelbart er bagpartier, der også rummer den 6-liters V12-motor – intakt. Og det er gode nyheder. For sådan en sag er dyr.
Det ved vi, fordi en tilsyneladende ubrugt V12-motor fra den danske Ferrari-importør Formula Automobile i 2022 dukkede op så langt væk som i USA. Læs mere om den historie her.
Hvor mange Ferrari Enzo – eller Enzo Ferrari som bilen rettetligt hedder – der er i Danmark, er svært at sige noget kvalificeret om. Men den første håndfuld biler er her helt sikkert.