Annonce:

Le Mans-vinder har forfalsket 20 racerbiler, siger Porsche

Porsche har bandlyst en tidligere Le Mans-vinder fra fabrikken og trukket ham i retten med krav om at få knust 20 forfalskede racerbiler.

Annonce:

Siden 2021 har tysk politi haft tre mænd i kikkerten for at svindle med op mod 20 racerbiler. Porsche siger, det er forfalskninger.

Men det er først til sommer, at retssagen mod dem begynder. En af dem, der tager plads på anklagebænken, er Jürgen Barth.

Han vandt i 1977 det legendariske 24 timers-løb på Le Mans-banen i Frankrig i en Porsche 936. Siden har han dog ikke kun brugt tiden på at skrive bøger om racerbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver mediet Handelsblatt.

Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!

Jürgen Barth har også medvirket til at forfalske op mod 20 af dem. Det mener Porsche i hvert fald. Helt konkret drejer det sig blandt andet om forfalskninger af en Porsche 917. Politiet og bilmærket mener, at svindlen har fundet sted på et klassiker-værksted i Aachen.


Siden er bilerne solgt videre for millioner af euro. Nu vil Porsche have rettens ord for, at bilerne skal destrueres, fordi der er tale om forfalskninger hele vejen igennem.

Ifølge politiet har man blandt andet aflyttet en telefonsamtale, hvor Jürgen Barth sammen med en af de medtiltalte drøfter forfalskningen af en Porsche 550. Jürgen Barth har dog allerede afvist beskyldningerne og i stedet hævdet, at der var tale om en ‘venskabelig samtale’.

Da politiet i juli 2019 ransagede Jürgen Barths hjem, fandt man frem til det, Handelsblatt beskriver som ‘verdens største samling af privatejede Porsche-racerbiler’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Retssagen mod Jürgen Barth og de to andre mænd forventes afsluttet med en dom den 6. juni 2024. Det er derfor endnu uvist, hvad der skal ske med bilerne.

Sagen om de mange forfalskede Porsche-modeller er ikke første gang, at den slags historier dukker op til overfladen. Forfalskede biler er big business.

Det er faktisk også tilfældet herhjemme. I september 2021 blev en 45-årig synsmand fra Slagelse eksempelvis dømt for kloning af flere biler i millionklassen. Læs mere om det her.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også