Umiddelbart har Østjyllands Politi ikke bekræftet noget. Men ifølge et medie er mindst 6 biler beslaglagt efter et større biltræf i Randers lørdag.
Opdatering, søndag 21.april 2024: Østjyllands Politi oplyser i en pressemeddelse, at man har beslaglagt adskillige biler og uddelt 324 sigtelser i forbindelse med træffet i Randers. Læs mere her.
Mindst 6 biler og én motorcykel tog Østjyllands Politi fra en række træfdeltagere i forbindelse et større biltræf i Randers lørdag.
Det skriver presse-fotos.dk.
Umiddelbart Østjyllands Politi ikke bekræftet, om der er beslaglagt biler eller i givet fald hvor mange. Men allerede fredag fortalte ordensmagten, at man ville være massivt tilstede.
Bl.a. fordi man forventede flere tusinde deltagere til træffet. På det sociale medie “X” oplyste Østjyllands Politi lørdag eftermiddag, at flere træfdeltagere var begyndt at køre fra Randers igen.
LÆS OGSÅ: Dom om konfiskeret bil kan ankes, siger Højesteret
Nogle af dem måtte altså gå hjem eller få et lift af andre.
– Vi ved af erfaring, at mange mennesker fra rundt omkring i ind- og udland har interesse i at deltage i disse biltræf.
– Derfor er vi også meget opmærksomme på de trafikale udfordringer, som vi lørdag forventer i og omkring Randers by, siger politikommissær Amrik Chadha fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Da et lignende biltræf indtog Randers sidste år blev 20 biler beslaglagt. Ligesom 113 bilister fik en kedelig hilsen med hjem fra politiet.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!