Intet andet bilmærke er så uløseligt forbundet med Formel 1 som Ferrari. Nu skifter folkene fra Maranello navn.
Der står ikke, hvad som helst på en moderne Formel 1-racer. Og da slet ikke på en Ferrari. Men nu dukker et computer-mærke alligevel op.
HP – eller Hewlett Packard – og Scuderia Ferrari har indgået en flerårig aftale, der betyder, at holdet efter en længere periode uden hovedsponsor skifter navn.
Ikke så voldsomt som mange andre Formel 1-hold dog. Italianerne nøjes med ‘Scuderia Ferrari HP’.
Det oplyser partnerne i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: 70.000 har bestilt en bil der ikke findes endnu
– HP deler vores værdier. Det gør dem til en ideel partner, siger fra Ferraris administrerende direktør, Benedetto Vigna.
Aftalen betyder, at Ferrari skifter navn nu. Men at HP-logoet først dukker op fra og med Miamis grand prix. Det skal dog køres lige om lidt. Nemlig søndag 5. maj
Hvor meget Ferrari får ud af aftalen er ikke offentligt kendt. Alligevel mener Formel 1-journalisten Will Buxton at vide, at det bestemt ikke er småpenge, HP kommer med.
På sin profil på det sociale medie X skriver Buxton, at aftalen vil dække 66 procent af Ferraris budget inden for det gældende budgetloft.
Det er ikke første gang, den amerikanske teknologigigant kaster penge efter synlighed i Formel 1. Da BMW ejede Sauber F1 var amerikanerne også hovedsponsor. Og i dag bidrager HP også til budgettet hos Mercedes’ Formel 1-hold.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!