Kinesiske bilmærker malker de europæiske bilister for mange flere penge, end kunderne på hjemmemarkedet punger ud med, viser nye tal.
Nogle kinesiske bilmærker hæver prisen med op mod 174 procent, når de tager deres biler med til Europa. I hvert fald hvis man sammenligner med, hvad de samme biler koster i Kina.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Som eksempel hæver Reuters fat i BYD Atto 3, der på nogle markeder er 174 procent dyrere end hjemme i Kina.
For modellen Dolphin er prisforskellen endnu vildere. Visse europæere bliver nemlig bedt om at betale hele 178 procent mere for den samme bil, som kineserne kan få. Det er eksempelvis tilfældet i Tyskland.
LÆS OGSÅ: Kinamærke kalder salg i Danmark ‘en blåstempling’
Kineserne hæver ikke kun prisen, fordi der skal lægges skibsfragt og udviklingsomkostninger oveni, når biler skal sende til og tilpasse det europæiske marked.
Ifølge Reuters skruer de kinesiske bilmærker prisen op, fordi det er muligt for dem. Kineserne er nemlig lykkes med at strømlinje store dele af produktionen.
Dele som flere af de europæiske konkurrenter endnu ikke har styr på. Eksempelvis fremstilingen af batterier og udvendingen af råmaterialer.
De voldsomme prisforskelle bør ikke kun vække bekymring blandt bilisterne. Den europæiske bilindustri bør også notere sig priserne.
For med så stor en forskel, vil det formentlig betyde, at de kinesiske bilmærker uden problemer vil kunne modsvare EU’s varslede straftold. Også selv hvis tolden får tilbagevirkende kraft. Læs mere om det her.
Kineserne er dog ikke de eneste, som justerer priserne på elbiler afhængigt af markederne. Alligevel har Enhedslisten for nylig stillet et forslag, som vil tvinge danskerne til at støtte elbilerne endnu mere, end det er tilfældet i dag. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!