Annonce:

Henrik Fiskers hus er nu mere værd end hans bilmærke

Den danske bildesigner sælger sit hjem i Hollywood for 35 millioner dollar, meget mere end hele hans bilmærke – Fisker Inc. – er værd.

Annonce:

Noget tyder på, at bilmærket Fisker Inc. er på vej nedenom og hjem, mens Henrik Fisker er på vej væk hjemmefra.

I hvert fald har han sammen med sin kone sat den villa, de sammen købte i Hollywood Hills for tre år siden, til salg igen.

Huset vil Fisker-parret have 35 millioner dollar, svarende til 244 millioner kroner for. Til sammenligning er deres bilmærke, Fisker Inc., kun 27 millioner dollar værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Efter at være sparket ud af børsen i New York, er Fisker-aktien besynderligt nok steget en smule. En aktie kan nu fås for 0,56 dollar, men samlet set svarer det til en værdi på 188 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Skoda trodser forbud – vil bygge benzinbiler efter 2035

Altså på papiret. Flere analytikere mener nemlig, at Fisker Inc. reelt intet er værd, hvilket også afspejler sig i mærkets hidtil eneste bil – Fisker Ocean.


En bil der taber uhyggeligt store summer i værdi, også selvom den er helt ny. Fisker Inc. i Danmark er sågar klar til selv at tage det meste af tabet.

Bilister, som allerede har købt en Fisker Ocean, må også æde voldsomme værditab. Det gælder bl.a. en elektriker fra Nordjylland. Alligevel påstår han, at han ikke har fortrudt købet.

Retfærdigvis skal det siges, at Fisker Inc. ikke er det eneste bilmærke, der i disse dage kæmper for overhovedet at holde forretningen kørende. Det samme sker lige nu hos et mystisk mærke, der en kort periode sidste år var mere værd end både Volkswagen og Ford. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tilbage til Henrik Fiskers hus i Hollywood. Medmindre han og konen fik det ned i pris, købte de huset for 21,7 millioner dollar i 2021. De synes, det er steget pænt meget i værdi. Hvorfor melder historien ikke noget om.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også