Et ægtepar blev stoppet af politiet, der så dem køre fulde rundt på elektriske løbehjul i en svensk by, nu mister de begge kørekortet.
Et svensk ægtepar har begge mistet kørekortet, efter at politiet i byen Mariestad har stoppet dem i beruset tilstand på to el-løbehjul.
Det skriver avisen Mariestads.
Når politiet tager kørekortet fra både mand og kone, skyldes det, at de begge blev stoppet på løbehjul med en effekt på 250 watt. Noget svenskerne ligestiller med effekten på en knallert.
Begge blev foruden frakendt føreretten også idømt bøder. Kvinden slap med 18.000 svenske kroner til statskassen, mens manden må aflevere hele 28.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Sov i bilen for at arbejde over – nu har Tesla fyret ham
Normalt skal der mere til, før man på et el-løbehjul ligefrem mister kørekortet, også selvom man, som i ægteparrets tilfælde, er godt bedugget. Det vil normalt kræve et færdselsuheld, hvor politiet bliver tilkaldt.
At kørekortet kan ryge, hvis man kører fuld rundt på et elektrisk løbehjul, er ikke et isoleret svensk fænomen. Det samme er tilfældet i Tyskland.
Hos vores naboer mod syd i Tyskland tog politiet eksempelvis kørekortet fra hele 254 bilister, der kørte beruset rundt på løbehjul i forbindelse med oktoberfest i München i 2019.
Også herhjemme risikerer man at heftige bøder, når promillen er over den tilladte promille på 0,5. Det gælder også hvis hænderne er på styret af et el-løbehjul.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!