EU’s beskyttelse af privatlivets fred forhindrer politiet i at udstyre patruljevogne med 360 graders kameraer. Kollegerne i Sverige er allerede i problemer.
Politiet må og kan meget i jagten på fartsyndere.
Men én ting, de ikke må, er at filme med 360 graders kameraer i politibiler. Det fik politiet i Sverige allerede at vide sidste år.
Her har man ellers både bestilt og betalt for 2.200 nye Volvoer til en værdi af mere end 2 milliarder svenske kroner. Det svarer til 1,28 milliarder danske kroner.
Men politiet må på grund af EU’s såkaldte databeskyttelsesregler – også kendt som GDPR-reglementet – ikke tage alt udstyr på bilerne i brug.
LÆS OGSÅ: Overgangen til elbiler kan være skadelig, siger EU
Det fortæller Sofia Hellqvist fra svensk politis pressetjeneste til Carup.
De nye Volvoer er nemlig bestilt med både radar og kameraudstyr til overvågning af de svenske bilister. Men den slags kan Polisen foreløbig glemme alt om at slå til. For det er ulovligt.
GDPR-reglerne satte i første omgang et totalt stop for politiets brug af teknologien. Ligesom EU forlangte, at svenskerne foretog flere ændringer.
Først halvandet år efter de ændringer kan svensk politi nu begynde at bruge teknologien. Men det er stadig kun på forsøgsbasis og i et meget begrænset omfang.
Herhjemme er politiet underlagt de samme regler som svenskerne. På den anden side kan der godt sniges mere overvågning af bilisterne ind i politiets våbenarsenal. Og det benytter dansk politi sig i høj grad af. Læs mere om det her.
Noget andet er, at politiet i Danmark ikke vil ud med, hvor i landet man ‘skjuler’ den stationære nummerpladegenkendelses-overvågning af bilisteerne. Alligevel er den kortlagt og fuldt ud offentlig tilgængelig. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!