Tirsdag morgen spærrede en række klimaaktivister afkørslen til Helsingørmotorvejen. Ifølge medier er politiet på stedet.
Klimaaktivister chikanerede tirsdag morgen igen trafikken på Sjælland.
Denne gang havde aktivisterne sat sig for at spærre afkørslen til Helsingørmotorvejen ved Jægersborgsvej.
Ifølge presse-fotos.dk skabte aktionen kø både på selve afkørslen og motorvejen bagved. Der er dog ingen meldinger om ballade i forbindelse med aktionen, ligesom politiet er på stedet.
Det er langt fra første gang, at klimaaktivister fra den samme gruppering, som har været på spil i dag, chikanerer trafikken i Danmark.
LÆS OGSÅ: Har været ulovligt siden 2021 – først nu koster det kørekortet
Tilbage i marts blev gruppen truet med tæsk af mindst én vred bilist, som måtte se sin vej afspærret. Faktisk ved præcis den samme afkørsel.
– Den næste, der stiller sig ud foran den bil, får smasket alle tænderne ud, lød truslen fra den tydeligt oprevne bilist. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!