Der bliver ikke noget af turbotryk på Bugattis nye V16-motor. Hverken fra en, to, tre eller fire ladere.
Når Bugatti til juni løfter sløret for mærkets næste bil, bliver det helt uden turbotryk. Men stadig med 16 cylindre.
Til forskel fra både Chiron og Veyron før den klare Bugatti, der i dag er ejet af kroatiske Rimac, sig nu med en V16-motor, og ikke den W16-motor som i sin tid blev udtænkt af Volkswagen.
Den nye motor bliver da også noget af et monster. Sådan helt bogstaveligt talt. Rimacs grundlægger, Mate Rimac, fortæller, at motoren bliver lige under 100 centimeter lang.
Hvilket er næsten 40 centimeter mere, end den snart pensionerede W16’er kunne prale af. Meget mere vil Bugatti ikke sige på nuværende tidspunkt.
LÆS OGSÅ: Dansk virksomhed retter forbud mod alle ansatte med bil
Men ifølge tyske Auto Motor und Sport har Bugattis folk på fabrikken i Molsheim udviklet en motor på hele 8,3-liter i samarbejde med britiske Cosworth.
For at tænke bare en smule på miljøet udstyrer Bugatti det nye monster af en motor med tre elektriske motorer. De to af dem sidder ved forhjulene, mens den tredje tager sig af bagakslen.
Noget der ifølge tyskerne vil give en effekt omkring 1.800 hestekræfter. I sig selv vil den store V16’er yde svimlende 1.000 hestekræfter.
Apropos Mate Rimac er manden, der er mest kendt for at bygge vanvittigt hurtige elbiler, nu ikke længere så sikker på, at der en god idé. I hvert fald bliver den stadigt svære at finde købere til. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!