Annonce:

Sker om to uger – Danmark gør populære biler dyrere igen

Endnu engang hæver den danske stat renten på den forholdsmæssige registreringsafgift. Det gør leasingbiler dyrere.

Annonce:

Danskerne flokkes i den grad om leasingbiler.

Så nu sætter staten renten på den forholdsmæssige registreringsafgift, der betales af leasingbiler, op igen.

Det oplyser Motorstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Renten på registreringsafgift stiger fra de nuværende 5,5 procent til lige under 6 procent pr. 1.juli 2024. 5,9 procent hvis vi skal være helt nøjagtige.

LÆS OGSÅ: Rusland vil have gigantisk erstatning af Volvo

Staten hævede også forrentningen af afgiften på leasingbiler sidste år. Dengang var stigningen ikke set større i hele 12 år.


Forklaringen på stigningen skal findes i den måde, hvorpå der betales afgift på en leasingbil. Bilister i leasingbiler betaler i sagens natur ikke fuld afgift på én gang.

I stedet betales dele af afgiften lidt ad gangen. Hvor meget, der betales, afhænger af bilens alder og længden på leasingkontrakten. Biler, der er ældre end 36 måneder, slipper billigst.

Til gengæld for den lavere afgift tager staten sig betalt med et rentetillæg, der beregnes ud fra restafgiften på bilen. Og det er altså den rentesats, staten nu hæver.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Da renten blev hævet sidste år, vurderede leasingsselskabet Lysdahl Simonsen, at en Audi A6 Avant ville blive omkring 700 kroner dyrere hver eneste måned. Læs mere om det her.

Rentesatsen reguleres halvårligt. Det vil sige, at staten i skikkelse af Motorstyrelsen igen gør leasingbiler dyrere 1. januar 2025.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også