Det er ikke kun i USA, at Ford tilbagekalder biler. På vores bredegrader har mærket begået fabriksfejl som måske ikke kan rettes.
Ford kan have begået så alvorlige svejsefejl på 5.000 fabriksnye udgaver af varevognen Transit, at den muligvis ikke kan rettes. En mulighed er at skrotte bilerne.
Det skriver tyske Auto Motor und Sport.
Bilerne er solgt i flere forskellige lande i år. Ligesom bilerne er fra dette og dele af sidste års produktion. Fejlen ligger i selve rammen, som muligvis ikke er svejst godt nok.
Derfor skal Fords teknikere nu gennemgå samtlige af de tilbagekaldte biler for fejl. Det er ifølge det tyske medie chassiset på bilerne, som Ford også tilbyder til ombygningen af autocampere, der er ramt af den dårlige svejsning.
LÆS OGSÅ: Island indfører særlig skat kun elbil-ejere skal betale
Ford oplyser, at fejlen er blevet konstateret på bilmærkets fabrik i den tyrkiske by İzmit. Det drejer sig om biler, der er kørt af samlebåndet i perioden fra 25. oktober 2023 til 19. februar 2024.
På grund af stålkonstruktionen i bilen er der en risiko for, at svejsefejlen ikke vil kunne repareres. Er det tilfældet, skal bilerne kasseres. Altså skrottes. Ifølge det tyske svar på Færdselsstyrelsen kører godt 1.000 af bilerne rundt i vores naboland.
Den måske fatale fejlsvejsning er ikke Fords eneste hovedpine i øjeblikket. Faktisk har intet andet bilmærket udstedt så mange tilbagekaldelser i løbet af 2024. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!