Annonce:

Særlig fotovogn fælder 117 bilister på samme vej

Tirsdag førte en henvendelse fra en borger til, at en fotovogn igen kunne lune godt i statskassen. Denne gang på en villavej i Vejen.

Annonce:

Syd- og Sønderjyllands Politi reagerede på en henvendelse fra en borger via “bestil en betjent” på politi.dk, hvilket førte til deres tilstedeværelse på Asbovej i Vejen Kommune med en ATK-vogn.

Borgeren havde forinden påpeget, at der blev kørt for stærkt i området, og denne bekymring fik politiet bekræftet.

Tirsdag den 15. maj var ATK-vognen parkeret på Asbovej i 5 timer og 20 minutter. I denne periode registrerede politiet 900 køretøjer, hvoraf 117 kørte hurtigere end de tilladte 60 km/t. Blandt disse kørte 12 så stærkt, at de nu udover bøden står til et klip i kørekortet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tidligere har Syd- og Sønderjyllands Politi også modtaget henvendelser om høj hastighed på Asbovej.

LÆS OGSÅ: Populær Audi udgår af produktion – de sidste biler er på vej

Under tilsvarende kontroller i november og december 2023 blev der målt henholdsvis 115 og 122 hastighedsovertrædelser. Billedet har altså ikke ændret sig væsentligt siden sidst.


– Vi sætter stor pris på borgernes henvendelser i alle sager – også når det handler om for høj fart. Vi tager det alvorligt,” udtaler politikommissær Dennis André Holst, leder af Beredskabsstation Vejen, i en pressemeddelelse.

Blandt de 117 hastighedsovertrædelser var 10 fra lastbiler, hvoraf to kørte mere end 30 procent for stærkt. Noget der også udløser et klip i kørekortet til førerne.

– Vi kan konstatere, at der fortsat bliver kørt for stærkt på strækningen. Jeg vil opfordre til, at man letter på speederen – også når vi ikke er der med ATK-vognen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Det kan have store konsekvenser, når der bliver kørt for stærkt. De seneste fem år er 121 personer blevet dræbt i ulykker i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Ud af de 121 trafikdræbte er 20 personer blevet dræbt i ulykker i Vejen Kommune,” siger politikommissær Dennis André Holst.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også