Sasha Selipano er manden bag linjerne i Koenigsegg Gemera. Nu står han på egne ben med et helt nyt bilmærke kaldet Nilu27.
Nilu27. Siger det dig noget?
Nok næppe. For mærket er helt nyt. Til gengæld står en tidligere Koenigsegg-designer bag det hele. Og den første bil er allerede klar i år, lyder det.
Det bliver en hyperbil med forbrændingsmotor, og meget mere ved vi faktisk ikke før 15. august i år, hvor bilen afsløres i forbindelse med Pebble Beach-udstillingen i USA.
Sasha Selipano var hos Koenigsegg. Her slog han stregerne til den hardcore familiebil Gemera og den om muligt endnu vildere CC850.
LÆS OGSÅ: Danmarks billigste nye bil er en 11 år gammel Mitsubishi
Den bil er ikke bare 1:1, når det kommer til vægt og hestekræfter. Interessen for bilen var/er så massiv, at Christian von Koenigsegg personligt måtte spørge de bilister, som allerede havde sikret sig en bil, om lov til at udvide produktionen. Læs mere om det her.
Om samme skæbne overgår Sasha Selipanos nye bud på et bilmærke, kan kun tiden vise. Men sikkert er det, at han møder både sin tidligere arbejdsgiver og danske Zenvo Automotive på Pebble Beach.
Sidste år brugte Zenvo lejligheden til at afsløre deres nyeste våben for en lille udvalgt kundeskare. Kort efter fik offentligheden også besked. Aurora hedder bilen, der kører 450 km/t takket være en V12-motor med svimlende mange hestekræfter. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!