Annonce:

Alpine har bygget ny V6-motor der forbrænder brint

Spørgsmålet, om hvad morgendagens bilmodeller kører på, er endnu ikke afgjort. Alpine foreslår brint til en ny V6-motor.

Annonce:

Toyota arbejder allerede på det. Og faktisk ved vi, at Ferrari har tænkt den tanke at bygge en V6-motor, der forbrænder brint, med topstykket vendt mod asfalten.

Nu tyder noget på, at Renaults performance-mærke Alpine går med samme tanke. Dog på en noget mere konventionel måde, når det kommer til motorens placering.

Franskmændene vil bygge en ny gadebil med V6-motor, der i stedet for benzin forbrænder brint under ekstremt højt tryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Derfor findes konceptbilen Alpenglow. Og den er faktisk mere end bare én konceptbil. For den kan køre ved egen kraft.

LÆS OGSÅ: Over 10.000 elbiler skal have skiftet hele batteripakken

Derfor har den også allerede været sluppet løs på en racerbane. Eller det skulle den have været forud for 6-timers-løbet på Spa-Francorchamps i Belgien.

Men en fejl i elektronikken – ikke forbrændingsmotoren – satte en effektiv stopper for den opvisning. I dag vil Alpine ikke afvise, at bilen sættes i produktion. Og at den endda homologeres som gadebil.

– Hvorfor ikke?, svarede Alpines designchef Antony Villain, da Autocar spurgte, om der er nogen chance for at se Alpenglow på et samlebånd.


– Vi vil holde alle veje (brint, benzin/diesel og elbilen, red.) åbne. Måske vil vi sætte en lille serie af biler i produktion. Det vil være helt rigtig at gøre, supplerer Villain sig selv.

Chassiet til en Alpenglow er bygget af franske Ligier, der i forvejen bygger prototyper til bl.a. Le Mans. Helt konkret er Alpine-modellen bygget efter LMP3-reglerne i international motorsport. Men det forhindrer altså ikke et sæt nummerplader. Tværtimod.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Artiklen fortsætter efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også