Den helt elektriske Volkswagen ID.7, der er på størrelse med Passat, skulle egentlig have været ude i Nordamerika. Men nu fortryder bilmærket.
Både herhjemme og i Kina har bilisterne siden efteråret 2023 kunnet få fingrene i en ny Volkswagen ID.7. Men sådan er det ikke i Nordamerika.
Og nu udskyder Volkswagen helt lanceringen af modellen. Officielt på grund af ‘markedsdynamikker’. Med andre ord et skuffende salg.
I forbindelse med den generelle lancering af ID.7 i foråret sidste år sagde Volkswagen, at man var fast besluttet på at tage bilen med til USA i løbet af 2024. Nu er den beslutning ikke så fast længere. Faktisk overhovedet ikke.
Det skriver Volkswagen i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Nye tal: Elbiler ruster lige så meget som fossilbiler
Udover et marked, der ikke længere køber elbiler i et rasende tempo, kan en anden stopklods for ID.7 være det faktum, at bilen ikke kan få nogen skatterabat i USA.
De biler, Volkswagen vil sælge i USA, er nemlig bygget på Emden-fabrikken i Tyskland. Og afgifts/skatte-rabat på elbiler er der først noget af, hvis/når den enkelte bil er bygget i USA.
På vores egne breddegrader kommer tingenes tilstand da også bag på Volkswagen. I det hele taget havde mærket ikke forventet, at bilisterne nu vil have hybridbiler i langt større omgang. Men det må mærket erkende. Læs mere om det her.
Tilbage i USA er ID.4 den eneste elbil i Volkswagen-importørens modelprogram. Det samme gælder for Canada. Men selvom ID.7 nu er et ubesvaret spørgsmål står Volkswagen fortsat fast på, at man vil tage minibussen ID.Buzz med sig til Nordamerika. Og det i løbet af 4. kvartal.
Herhjemme går det heller ikke superfedt for ID.7. I løbet af årets første tre måneder er det kun lykkedes Volkswagen at sælge 171 eksemplarer af bilen. Til sammenligning har Tesla kunnet sælge næsten 1.400 udgaver af rivalen Model 3.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!