Annonce:

Tesla indrømmer svaghed – bilist får 30.000 kr. i erstatning

Teslas kameraer er så dårlige, at bilerne tror, de er ved at køre galt. Nu har Tesla, der mener, ejerne er nødt til at gå ud af bilerne, tabt en norsk retssag. 

Annonce:

Tesla har gjort et kæmpe nummer ud af at fortælle både kunder og resten af verden, at bilmærket kan klare sig uden sensorer til bl.a. parkering. Det hele foregår i stedet med kameraer.

Men nu har en domstol i Norge givet en Tesla-ejer ret i, at Teslas kameraer er for ringe. Derfor skal bilmærket hoste op med en erstatning på 30.000 norske kroner.

Det skriver norske Motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Beløbet, der svarer til små 20.000 danske kroner, skal Tesla af med, fordi ejeren i retten kunne dokumentere, hvordan kameraerne får bilen til at tro, at den er på vej ud i et uheld, når den holder på en græsplæne.

LÆS OGSÅ: Branchen advarer: Om lidt koster en liter benzin 26 kroner

Kameraerne advarede dog ikke bilisten, før han ramte nogle dæk, han havde stående i sin garage. Emil Svenrup, der er teknisk direktør i Tesla i Norge, erkender, at bilmærkets løsning ikke er fejlfri.


Tesla siger i stedet, at man vil arbejde på at udvikle kamerasystemet, men samtidig skal ejerne ud af bilerne for at orientere sig, siger den tekniske direktør.

– Man skal ud af bilen for at sikre sig, at der ikke er forhindringer, inden man kører videre, siger Emil Svenrup ifølge Motor.

I retssagen hævdede Teslas advokat da også, at bilmærkets løsning med kameraer i stedet for p-sensorer giver et mere detaljeret ‘billede’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men lige lidt hjalp det. Og nu skal Tesla altså hoste op med en erstatning til bilejerne, som egentlig helst ville have købet af bilen annulleret. Det vides endnu ikke, om Tesla anker dommen til landsretten.

Teslas biler har ikke haft p-sensorer, siden mærket besluttede at erstatte dem med kameraer forud for lanceringen af den seneste Model 3 i 2022.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også