Annonce:

20-årig frikendt for vanvidskørsel i enormt dyr Audi

Landsretten har omstødt den dom for vanvidskørsel, som en nu 20-årig mand fik for vanvidskørsel i byretten.

Annonce:

Et leasingselskab har fået en Audi A6 til 600.000 kroner tilbage. Og en i dag 20-årig mand slipper for en meget lang straf som dømt vanvidsbilist.

Det fortæller den 20-årige, der ønsker at være anonym, til Boosted. Redaktionen er dog bekendt med mandens fulde identitet.

Sagen begyndte i april 2022, hvor politiet mente, at de på Østerbrovej i Brøndby stoppede den unge mand for vanvidskørsel. Det samme mente byretten også i første omgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Østre Landsret i København er dog kommet frem til et markant andet resultat efter at have behandlet ankesagen. Politiet kan nemlig ikke bevise, at den nu 20-årige mand uden tvivl kørte mindst 151 km/t på Østerbrovej i Brøndby, der er en 60-zone.

LÆS OGSÅ: Kæmpe bilfirma fyrer 4.300 folk – vil gå frivilligt konkurs

Det mente betjenten bag rattet ellers at have set én gang på speedometeret i politibilen.


– Jeg blev sat på bagsædet af politibilen, mens mine to kammerater blev visiteret, og bilen blev ransaget. Betjentene hævdede, at jeg havde kørt 150 km/t. Men fremviste ingen hastighedsmåling, skriver den 20-årige til Boosted.

Af domsudskriften fremgår det da også, at Østre Landsret ikke finder det bevist, at der blev kørt så hurtigt, som politiet påstår.

Den 20-årige vil dog gerne erkende, at han kørte for hurtigt. Han mener, at speedometeret i Audien højst viste 90 km/t. Landsretten siger 97 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Af samme grund gik den 20-årige heller ikke fri for straf. Udover en bøde på 4.200 kroner blev det til et kørselsforbud, indtil en ny køre- og teoriprøve er bestået.

– Det er jeg tilfreds med, skriver den 20-årige, som mener, at det er et mere realistisk bud på hastigheden, han erkender at have kørt med.

Sagen betyder også, at statskassen skal betale sagens omkostninger, og at den leasede Audi leveres tilbage efter to års beslaglæggelse.

Responsiv Iframe

Læs flere nyheder fra og om bilindustrien her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også