Politiet har gennem årene kørt lidt af hvert. Og det gør de sådan set stadig. I 1971 bestilte Rigspolitiet i Sverige flere fabriksnye Porscher.
Det sker ikke hver dag. Men det har alligevel været ganske specielt at være færdselspolitibetjent i Göteborg i 1972.
Året forinden bestilte Rigspolitiet i Stockholm nemlig en bunke 911’ere fra Porsches fabrik i Zuffenhausen.
Mellem 1965 og 1973 var der således hele 23 Porsche 911 i svensk politis tjeneste. Bilerne blev bl.a. brugt til at jagte fartsyndere. Men for at sidde bag rattet skulle betjente først gennemføre en særlig køreuddannelse.
– Indtil videre vækker den lave, hurtige Porsche stor opmærksomhed blandt trafikanterne. Politiet er synligt, og det er meningen.
LÆS OGSÅ: Dansk BMW-virksomhed lukker værksted – alle er skredet
– Det er også meningen, at Porschen skal blive et mere og mere almindeligt syn på vejene. Det bliver almindeligt, at politiet kører i sportsvogn, skrev Ingemar Hesslefors, i udgivelsen GT 1965, ifølge Sveriges politimuseum.
Det med udbredelsen skete bare aldrig. I 1973 blev programmet med Porscherne lagt ned på grund af for høje omkostninger. Efterfølgende blev ni af bilerne skrottet, mens politimuseet fik én af bilerne. Resten blev solgt til private.
Bilen, som nu er til salg, er en af de 13 911 T som politiet i Göteborg fik stillet til rådighed i 1971. Den var dog kun i politiets tjeneste ét enkelt år.
Herefter holdt Rigspolitiet på bilen indtil 1975, hvor den blev solgt til en privatmand nord for Göteborg. Her skiftede bilen endnu gang ejer og blev bygget om.
Sådan gik det ifølge Bilwebauctions, der har bilen til salg i dag, flere af politiets Porscher fra dengang.
Under den hækmonterede kølerhjelm finder vi ikke bilens originale 2,2-liters, men en større 2,4-liters sag. Trods den større kubik er der kun beskedne 125 hestekræfter at gøre godt med.
Men det må Rigspolitiet i Sverige altså have vurderet var alt rigeligt dengang bilen blev bestilt i 1971. Herhjemme har politiet så vidt vides aldrig kørt Porsche, men så har de adgang til så meget andet. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!