Er der nogen, der er nemme at forudsige, er det bilejere. I hvert fald når det kommer til farvevalg. Det skal være gråt i gråt – måske hvidt.
Sort, gråt eller hvidt.
Sådan vælger 80 procent af bilejerne i dag. I hvert fald når det kommer til farven på fabriksnye biler.
Det viser en ny undersøgelse iSeeCars.
Og ikke bare det. Andelen af grå, sorte og hvide biler er vokset med 20 procent over de seneste tyve år. Altså er alle andre farver blevet trængt endnu mere i baggrunden.
LÆS OGSÅ: Kæmpe bilfirma fyrer 4.300 folk – vil gå frivilligt konkurs
Det er dog ikke bilfabrikkernes skyld. For den samme undersøgelse slår fast, at bilfabrikkerne tilbyder lige så mange farver nu, som det var tilfældet i 2004. Bilisterne vil bare ikke have dem.
– Farverige biler ser ud til at være en truet art.
– På trods af en forskelligartet farvepalet, der tilbydes af bilproducenter, sælges der langt færre ikke-gråtonebiler i dag.
– De ikke-grå biler har mistet halvdelen af deres markedsandel i løbet af de sidste 20 år, og de kan blive endnu sjældnere om yderligere 20 år.
Den mest populære farve til biler er i dag hvid. Det er måske ikke så overraskende. Det er det til gengæld, at grå nu er næsten lige så populær en farve som sort.
Der er selvfølgelig også en anden forklaring. Nemlig økonomi. De gråtonede farver er oftest de billigste at fremstille, hvorimod en lysere farve med mere spræl i sagtens kan koste knaster, når den nye bil bestilles.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!