Lamborghinis tekniske direktør Rouven Mohr ser ingen pointe i at lade kommende elbiler efterligne benzinbiler, der er andre ting, der er vigtigere, siger han.
Lamborghini kommer ikke til at gøre som Hyundai og pumpe falsk motorlyd og kunstige gearskift ind i elbiler.
Faktisk lover Lamborghinis tekniske direktør Rouven Mohr, at den italienske del af Volkswagen-koncernen afholder sig fra den slags.
Ordene faldt i et nyligt interview med britiske Top Gear Magazine.
– Når det kommer til karakter, er der andre måder at definere det (en bil, red.) på. Jeg synes, vi har nogle ret cool idéer.
LÆS OGSÅ: Nu skjuler politiet fotovogne på en ny måde i Danmark
– I løbet af det næste år eller to vil vi være klar til at vise nogle af dem frem. Men det er langt fra at være noget om tiden fra 0 til 100 km/t. For det er ikke noget, der er underholdende (længere, red.), siger Rouven Mohr om Lamborghinis planer.
Det er – uanset hvordan man vender og drejer Rouven Mohrs ord – en rimelig modig udtalelse at komme med. Særligt når man tager det faktum, hvor meget fart og fartfornemmelse stadig hænger sammen med det at køre bil i betragtning.
Omvendt er det slet ikke sikkert, at Lamborghini farer ud med et hav af elbiler og elektrificering. I hvert fald ikke for enhver pris. Senest har mærkets øverste direktør Stephan Winkelmann stillet sig tvivlende over for, hvor meget elbilerne egentlig slår igennem.
Og han er ikke alene. For hos de superrige, der har råd til den slags biler, kan det godt tyde på, at interessen for elbiler har toppet. Hos Rimac, der ejer Bugatti, er man ikke længere sikker på, at elbilen er vejen frem. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!