Lige nu sælger elbiler ikke særlig godt. Men hos Volkswagen nægter direktør Thomas Schäfer at tale om krise, selvom han lige har smidt 500 mia. kroner i benzin- og dieselbiler.
Volkswagen har netop taget 500 milliarder kroner ud af et budget på 1.300 milliarder, som ellers udelukkende skulle være brugt på elbiler.
De 500 milliarder kroner skal bruges på udviklingen af forbrændingsmotoren, som Volkswagen ‘vil holde konkurrencedygtig’.
Men på trods af, at der er taget en ny beslutning, som ikke dufter ret meget af en 100 procent opbakning til elbilen, tror mærkets øverste chef Thomas Schäfer stadig på, at bilen med ledning er det eneste rigtige i fremtiden.
Det skriver Autogazette.
LÆS OGSÅ: Tankstationer vil have lov til at afskaffe særlig benzin
I et interview med den administrerende direktør, der dog blev publiceret, før Volkswagen rykkede rundt på pengene, afviser Schäfer at tale om krise. For ligesom hos Audi holder Volkswagen fast i, at elbiler er det eneste rigtige på fremtidens veje.
Den markant lavere efterspørgsel på elbiler, der især er gældende i Tyskland, ser Thomas Schäfer ikke kun som et udtryk for, at statsstøtten er fjernet. Han skyder også skylden på høje strømpriser.
Volkswagen-direktøren ser det da heller ikke som en mulighed, at mærket bare kan trykke på pauseknappen, når det kommer til elbiler. For så på et senere tidspunkt at starte op igen.
Heller ikke selvom det er, hvad konkurrenterne hos Mercedes-Benz ser ud til at have gjort i øjeblikket, hvor udviklingen af to nye platforme til elbiler er stoppet. Læs mere om det her.
I stedet ser Thomas Schäfer det som udtryk for ‘en mellemvej’, når bilisterne lige nu i stigende grad efterspørger hybridbiler. Faktisk også i et omfang der kommer bag på Volkswagen.
Selvom Volkswagen erkender, at der også skal være plads til syntetiske brændstoffer og brint, er elbiler med ledning den eneste vej at gå, lyder det.
– Der er i øjeblikket en masse modstand og følelser mod elbiler. Men det er virkelig sjovt at køre elbil, bemærker direktøren i interviewet.
Set i lyset af den udmelding er det ikke så underligt, at andre bilmærker får kritik for at bremse ‘elbilens udvikling’. I en ny undersøgelse får især japanerne tæsk for ikke at satse nok på elmotorer men i stedet tænke ‘flersporet’. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!