Nogle af Porsches aktionærer mener, at bilmærket bør sætte fart i salget af benzin- og dieselbilerne. I hvert fald indtil kunderne igen vil køre elbiler.
Det er ikke alle, der synes, det er lige fedt, at Porsche pumper elbiler og elektrificering ud gennem modelprogrammet.
Nu sætter en række af mærkets aktionærer spørgsmålstegn ved, om strategien er den rigtige. Og faktisk gør aktionærerne mere end det.
For de mener, at Porsche i stedet for elbilerne bør få gang i salget af diesel- og benzinbiler. Alt sammen på et marked, hvor interessen for elbiler er stadigt faldende.
Diskussionen opstod på bilmærkets årsmøde i sidste uge. Det skriver Bloomberg.
LÆS OGSÅ: Disse elbiler er totalt forsvundet – hvor blev de af?
En af de aktionærer, som nu stiller spørgsmål ved, om Porsche nu også gør det rigtige, er Deka Investment. Den tyske investeringsfond, der blev grundlagt i Berlin i 1988, mener, at Porsche bør acceptere et lavere salg og ikke lade sig friste af prisnedsættelser.
Noget bilmarkedet – og især når det kommer til elbiler – ellers er meget præget af i øjeblikket. Herhjemme har Tesla eksempelvis hugget noget af prisen i flere dele af modelprogrammet. Læs mere om det her.
Porsche holder dog fast i en strategi, om at 80 procent af salget senest i 2030 udelukkende skal komme fra elbiler. Det betyder dog ikke, at ikonet 911 forsvinder. Senest har bilmærket sendt den første hybrid-udgave af den ikoniske sportsvogn på gaden.
Og det er ikke nødvendigvis en kedelig nyhed. For selvom det betyder et farvel til den ikoniske detalje med den venstrecendrede tændingslås, er hybriden blevet særdeles potent. Ligesom motoren er vokset. Både i antallet af hestekræfter og slagvolumen. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!