Bilmærkerne, der ikke har kunnet leve op til EU’s krav til CO2-udledning. Volkswagen, der vil have lov til at udlede mere, er blandt dem.
En række bilmærker, som ikke har kunnet leve op til de grænseniveauer for CO2-udledning, som EU fastsatte i 2020, får nu en ordentlig bøde.
Og selvom bødernes præcise størrelser endnu ikke er offentligt kendt, har Volkswagen tidligere erkendt at være blandt de bilmærker som skød forbi målet. Og det koster.
Det viser en opgørelse som Automotive News har set.
Ifølge det tyske bilmærke står man lige nu til en bøde på ‘over 100 millioner euro’. I dansk valuta svarer det til 746 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Udlandet går amok – Ulovlig Tesla kører rundt i København
Alt sammen fordi mærket fra Wolfsburg udleder 0,75 gram CO2 for meget pr. kilometer, som bilmærkets flåde står opgivet til.
Det står dog endnu værre til for et mærke som Suzuki. Fordi japanerne kom 3 gram pr. kilometer over grænsen, skal der afleveres omkring 160 millioner euro i bøde, når antallet af bøder, som givet pr. bil, ganges ud antallet af solgte biler – 160.570 styk. Eller næsten 1.000 euro pr. bil.
Ifølge reglerne skal der betales 95 euro i bøde for hver eneste bil som er registreret inden for EU. Det antal biler skal bilmærker, der ikke lever op til reglerne, så gange med det antal gram CO2, de er over grænsen.
For at undgå bøderne har flere bilmærker købt CO2-kvoter af rene elbilmærker. Noget bl.a. Tesla har tjent fedt på. Men produktionen af plugin-hybrider har også fået bilmærkernes CO2-udledning til at se bedre ud. I hvert fald i EU’s øjne.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!