Om et par år kan der være så få bilister i benzinbiler, at det fossile brændstof kan være svært at afsætte, forudser ny analyse.
– Som følge af effektiviseringer og elbilernes øgede popularitet vil især benzin blive relativt billigere.
Så kontant er udmeldingen fra Det Internationale Energiråds – International Energy Council – direktør Fatih Birol i en ny analyse.
Rapporten bag analysen påpeger, at kapaciteten til at pumpe råolie op af undergrunden vokser hurtigere end efterspørgslen. Derfor står verden om bare få år i en situation, hvor der er et overskud af benzin og diesel.
I 2030 forventer Det Internationale Energiråd, at der ‘overproduceres’ op mod otte millioner tønder råolie – som bruges til fremstilling af diesel og benzin – om dagen.
LÆS OGSÅ: Familie vil sælge en af verdens mest berømte racerbaner
Udmeldingen står i skarp kontrast til andre udlægninger af den fremtidige pris på diesel og benzin. Nogle mener, at EU’s nye kvotesystem for CO2-udledning vil betyde, at fossilt brændstof koster op mod 26 kroner literen.
Herhjemme forventer regeringen bl.a., at kvotesystemet alene får benzin til at stige med 1,17 kr. literen, mens diesel bliver 1,09 kr. dyrere pr. liter. Oveni det skal lægges Danmarks egne afgiftstigninger.
En af dem står allerede til pr. 1. januar 2025 og hæver dieselprisen markant. Desuden rammes erhvervslivet af en såkaldt kilometerafgift. Læs mere om det her.
Tilbage hos Det Internationale Energiråd forventer man allerede at se en effekt af det ‘for høje benzin-udbud’ i 2025.
– Som følge af effektivitetsforbedringer og elbilers øgede popularitet sammenlignet med biler med forbrændingsmotorer, vil brændstoffer, og især benzin, blive lettere tilgængelige og relativt billigere, lyder det i rapporten.
Rapporten understreger dog, at det kan tage helt op til 5 år, før olieselskaberne står med et reelt overskud af benzin og diesel.
Samtidig meddeler flere bilmærker i øjeblikket, at de fortryder målsætningen om kun at bygge elbiler. Bl.a. har Ford fortrudt beslutningen i Europa. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!