Regeringen vil have flere elektriske lastbiler på vejene allerede nu. Men Europa er slet ikke klar, mener Danfoss, som sendte en bil afsted fra Nordborg til Le Mans i Frankrig.
1.300 kilometer.
Eller distancen fra Nordborg i Danmark til Le Mans i Frankrig. Turen er bare ikke klar til at foregå i en lastbil.
Teknologien er mere end klar til elektrificering af den tunge transport. Men det er Europa ikke, siger chaufføren Claus Hansen ifølge TV SYD.
Lastbilen fra Danmark stødte på en række udfordringer undervejs. Altså ud over den kø ned gennem Tyskland, som alle kan blive ramt af. Det drejer sig bl.a. om bureaukrati i Belgien og forskellige forhold, hvor under lastbilerne skal oplades.
LÆS OGSÅ: Kvinde var 4 km/t fra at miste 1 måned gammel Tesla
Selve ladedelen gav bl.a. udfordringer i Frankrig. Men danske vognmænd har alligevel travlt med at skifte til elektriske lastbiler. Fra 1. januar 2025 skal alle lastbiler over 12 ton betale vejafgift, efter hvor meget CO2, de udleder.
Aftalen, som et politisk flertal har vedtaget, betyder, at vognmændene skal betale op mod 2,03 kr. pr. kørt kilometer i en lastbil på de fleste veje i Danmark. Og allerede fra 2028 er det planen, at samtlige veje herhjemme skal være afgiftsbelagt for lastbiler.
Og selvom flere organisationer har påpeget, at afgiften gør det dyrere at være dansker – og både chauffører og vognmænd har klaget – er skatteminister Jeppe Bruus (S) stolt over at have indført den nye afgift. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!