Annonce:

Sådan ser Fisker Inc.’s forladte forretning i Danmark ud

En måned efter, at Fisker i en kommentar på Facebook fortalte, at de pakkede forretningen i Taastrup sammen, er lokalerne tømt og forladt. Nu skal de lejes ud igen.

Annonce:

Fisker er allerede ude af Danmark. I hvert fald fysisk. Bilmærkets showroom i Taastrup er, på nær et par logoer, ryddet for alt, hvad der har med Fisker Inc. at gøre.

Stedet, Fisker Center+, der indtil maj fungerede både som salgssted og servicecenter for Fisker Inc. i Danmark, er nu udbudt til leje igen.

Det sker gennem erhvervsmægleren Andersen Erhverv.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Her beskrives lejemålet Taastrup Hovedgade 176 som en “velholdt ejendom med rene facader og stort glasparti mod Taastrup Hovedgade”.

LÆS OGSÅ: Marius tabte 55.000 kroner – “Min bil er for ny”

Der er desuden godt 1.800 kvadratmeter i tilknytning til salgsstederne, ligesom man på 1. salen finder 250 kvadratmeter kontor. Disse suppleres af “moderne personalefaciliteter, inkl. reception, kantine og badefaciliteter”.


Det hele kan lejes for 3,3 millioner kroner om året. Dertil skal lægges driftsudgifter på 270.000 kroner. Det beløb dækker også et år.

Indehaver af Andersen Erhverv, Kim Kyhl Andersen, oplyser til Boosted, at ét andet bilmærke allerede har henvendt sig. Det samme har en række bilforhandlere.

– Jeg kan sige så meget, at der er udvekslet økonomiske tal, lyder det fra erhvervsmægleren der også var med inde over, da Fisker Inc. i sin tid flyttede ind i lokalerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Lokaler der i øvrigt tidligere foruden altså Fisker har huset en Toyota-forhandler. Af samme grund mener Kim Kyhl Andersen, at der virkelig er tale om nogle fine lokaler.

Fisker Inc. ligner – i lighed med showroomet i Taastrup – en lukket forretning. For en uge siden kom det i den amerikanske svar på skifteretten frem, at bilmærket lukker, når “alle aktiver er solgt”.

Boosted har tidligere beskrevet, at disse aktiver primært er lagerbiler. Ifølge Fiskers advokat drejer det sig om 4.300 eksemplarer af Fisker Ocean, som man angiveligt har en køber til. Læs mere om det her.

Responsiv Iframe

Tilbage står især to kreditorer, som kæmper om, hvem der skal have dækket gælden først. Fisker Inc. skylder 850 millioner dollar svarende til 6 milliarder kroner. Penge kreditorerne næppe får igen ud fra salget af lagerbilerne. Hvis disse da overhovedet kan sælges.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud
  • Sådan ser Fisker Inc.'s forladte forretning i Danmark ud

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også