Danske Kevin Magnussen står uden kontrakt efter denne Formel 1-sæson. I hvert fald officielt. Den 31-årige dansker er dog i spil til flere sæder.
Formel 1-kabalen er ikke helt så lukket et land, som den måske ser ud. I hvert fald når man udefra kigger på den kørekabale, der er ved at gå op. Kevin Magnussen har ikke mistet håbet.
Hos Alpine, hvor Magnussen var i Renault-dagene, er der mindst et ledigt sæde. Og hos Audi har man endnu ikke offentliggjort, hvem Nico Hulkenberg skal dele garage med.
Heller ikke hos Haas er der meldt noget ud om lineupet forud for næste sæson. Williams har heller ikke sat navn på holdets anden kører i 2025. Det forventes dog, at Logan Sargent ryger ud.
Så der er muligheder for K-Mag. Noget den danske Formel 1-kører er udmærket bevidst om. Selv mener han også, at han er i spil til et par sæder.
Det skriver Motorsportweek.
– Jeg er aktivt en del af det. Jeg er i spil til et par af sæderne. Det er meget åbent i øjeblikket, og det synes jeg er fint.
– Jeg tror, at der uanset hvad er gode chancer for, at de etablerede kørere nok skal få et sæde.
Magnussen taler dog også om, at der er muligheder uden for Formel 1. Noget han også ønsker i det mindste at udforske. Måske i stedet for hele tiden at være en del af midterfeltet.
– Jeg tror, at jeg også begynder at tænke, at hvis jeg afsluttede min motorsportskarriere lige efter at have kørt Formel 1 i midterfeltet, vil det måske føles tomt på nogle områder.
– Jeg ser nogle af de løb, Le Mans, Indy 500, og jeg ser de fyre, der vinder det. De ser fandme glade ud, du ved. Og jeg tror heldigvis, at der også er en fantastisk verden udenfor Formel 1.
– Jeg har været en del af det et par gange, da jeg ikke var i Formel 1, og det er et fantastisk liv. Det trækker lidt, når jeg selv skal sige det.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!