Annonce:

Audi forventer ny elektrisk A6 e-tron slår rekorder

Når Audi A6 bliver til en elbil – og dermed A6 e-tron – forventer mærket, at det bliver med en rækkevidde, der slår konkurrenterne.

Annonce:

Audi ventes at præsentere den elektriske A6 e-tron senere på måneden. Og på den baggrund er der lagt op til én måske flere rekorder.

Det fortæller Philippe Bornet, der er produktchef for projektet bag søsterbilen Q6, som netop er præsenteret, til mediet Drive.

Audi forventer nemlig ikke bare, at A6 e-tron kører længere på den samme opladning i forhold til Q6’eren. Den nye stationcar – eller Avant som folkene fra Ingolstadt siger – sætter formentlig flere konkurrenter på plads.

– Det afhænger af bilens form, design og kørestilen, så det er noget, man kan forvente, det kan jeg bekræfte. Jeg kan sige, at vi har gang i noget godt, siger Philippe Bornet ifølge Drive.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse hævder at aflive myte om elbiler

Både Q6 og A6 e-tron er baseret på den samme PPE-platform, som Audi deler med resten af Volkswagen-koncernen. Det er bl.a. den teknik, Porsche bygger den elektriske Macan på. Den eneste model der i øvrigt er tilladt i Danmark. Læs mere om det her.

Teknikken bag PPE-platformen betyder en 800-volts ladearkitektur (altså hurtigladning på speed, red.) og hjemmeladning med op til 22 kW.

Men tilbage til rækkevidden. Den er i Audi Q6 på 623 kilometer, og med A6 e-tron der overgår det tal, vil både BMW i5 og Mercedes EQE, der kører henholdsvis 516 og 639 kilometer ifølge WLTP-normen, være sat til vægs.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Den produktionsklare udgave af A6 e-tron forventes som minimum at være udstyret med 83 kWh stort batteri. Mens et batteri på 100 kWh vil være på listen over ekstraudstyr. Med tiden afslører Audi både S- og RS-udgaver af bilen.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også