Annonce:

Hennessey-kører overlever – gik fra ulykke med 402 km/t

Hennessey-testkører kunne gå uskadt fra en ulykke, selvom den skete med 402 km/t ved NASA’s Kennedy Space Center.

Annonce:

Hennessey-testkører slap mandag 1. juli med livet i behold, selvom han mistede kontrollen med en prototype ved 402 km/t.

Det skriver bilmærket i et opslag på det sociale medie Instagram.

Ulykken skete, da Hennessey var i gang med at teste hastigheden fra 0 til 402 km/t med et nyt aerodynamisk setup.

Mærkets grundlægger John Hennessey fortæller i opslaget, at bilen opførte sig, som den skulle, umiddelbart før ulykken. Efterfølgende mener folkene bag, at testkøreren mistede kontrollen på grund af et aerodynamisk problem.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Så skete det også i Sverige – bilmærke lukker helt ned

Hennessey oplyser ikke yderligere om ulykken. Men John Hennessey har personligt takket de ambulancefolk, der var på ulykkesstedet med det samme.

Hennessey har heller ikke sagt noget om, hvilken udgave af Venom F5 man udførte testarbejde på. Men uanset opsætningen er der tale om en fuldstændig vanvittig bil.

Venom F5, der blev præsenteret for offentligheden i 2021, skal kun bygges i 24 eksemplarer. Og allerede dengang måtte Hennessey melde alt udsolgt. De få men meget heldige ejere får alle glæde af en bil med mindst 1.600 hestekræfter fra en 6,6-liters V8-motor.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Bilens pris er mindst lige så vanvittig som dens specifikationer. Bilen med mindst udstyr og ‘færrest’ hestekræfter koster 13,3 millioner danske kroner. Læs mere om den her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også