Bilen har lige været på besøg i Danmark. Og var den Andy Warhol-bemalede BMW M1 fra 1979 til salg, vil den blive verdens dyreste bil, mener vurderingsekspert.
Andy Warhol er her ikke længere. Men den BMW M1, han malede på i 1979, kan blive verdens dyreste bil nogensinde.
Altså hvis den var til salg. Hvilket den ikke er. Men hvis og hvis, så ville bilen, der er ejet af BMW, og indgår i samlingen hjemme i München, måske være verdens dyreste bil.
Det mener Anders Bilidt, der er Car Specialist hos RM Sotheby’s, som også solgte verdens hidtil dyreste bil i 2022, i et interview med Motor-magasinet.
Egentlig gentager Anders Bilidt blot sin holdning efter salget af den uhyre sjældne Mercedes-Benz Uhlenhaut Coupé. Nemlig at BMW’en fra 1979 godt kan vippe Mercedes’en af tronen.
LÆS OGSÅ: Italiens regering vil beslaglægge hele bilmærker, skriver medie
Det vides i øvrigt ikke, hvem der betalte på den anden side af 1 milliard kroner, for Mercedes-modellen i 2022. Men Mercedes har dog allerede fortalt, hvad pengene skal bruges til. Læs mere om det her.
– Warhol-BMW’en tilhører jo BMW. Og den er ikke til salg. Meeen. Hvis nogen bil i hele verden en dag bliver solgt til en højere pris end Uhlenhauts Mercedes, kunne det meget vel være netop Warhol-bilen, siger Anders Bilidt til mediet.
Generelt siger man, at biler er en uhyre dårlig investering. Hvilket en Fisker Ocean, der taber 69 procent af sin værdi på bare to måneder, er et skræmmende ‘godt’ eksempel på. Og en Porsche Taycan, der styrtdykker med en kvart million kroner, blot understreger.
Men der findes biler, som er det stik modsatte. Der er dog langt imellem dem, men de er der. Et andet godt eksempel er prisen på de bare 36 udgaver af Ferrari 250 GTO, som fabrikken i Maranello nogensinde byggede.
Senest blev én af bilerne solgt for 360 millioner kroner på en auktion i New York. Det skete tilbage i november 2023.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her